LB: Auckland

Angler port, Auckland

Så vidt jeg har kunnet erfare, ud fra de andre rejsende på Base Hostel, så er Auckland enten startbyen på det New Zealandske eventyr, eller også er det slutbyen, hvor man skal have brændt et par dage af. I vores tilfælde gjaldt det netop om...
at få tiden til at gå hurtigst muligt, eftersom Fiji jo venter forude, og tid går som bekendt ofte hurtigst, når man har det skægt.
Vi har bl.a. været på (romantisk)middag I Sky Tower 200 m. over lysende Auckland, hvor tjeneren spurgte, om vi skulle bruge to skeer til desserten… “No, one spoon is enough for my wife, thanks”

Dinner at the top of Sky Tower. We love to spent money on food. And good views. Or both at the same time.
Where: Auckland

City lights seen from 190 m. above the ground. And the restaurant turns while eating. Great experience.
Where: Sky Tower restaurant, Auckland

I Kelly Tarlton’s antarktiske akvarium leger pingviner fange og hajer flyder ventende rundt over turisters bagoverbøjede hoveder. Her tilbragte vi en eftermiddag under havets overflade. Camillas overdrevne betagelse af dyreverdenen kom til udtryk ved hver eneste planche, som grundigt blev nærlæst. Jeg forsøgte at lease med, men blev gang på gang forstyrret af skrigende unger og opgivende forældre/bedsteforældres råben. I Tarlton’s akvarium forstod jeg pludselig, hvorfor Camilla og jeg ikke umiddelbart skal have børn... sammen...

Haha, we went to this silly antarctic park in the centre of the city. The pinguins were good fun, and we had something to write about on our blog.
Where: Kelly Karlton's, Auckland

I went for a bicycle ride to get another great view of Auckland. I didn't brought my camera, but I found this picture of the volcano I climbed.
Where:Mt. Eden Crater, overlooking Auckland

Storbyer synes ofte uoverskuelige når man står og kigger op ad den ene skyskraber efter den anden, så også I Auckland lejede jeg en cykel, for at udforske byen og udfordre backpacker-benene. Ikke mere end nogle kilometer uden for centrum mødtes jeg med Mt. Eden; en vulkan fra hvis top en 360 graders udsigt over Auckland kan nydes. Desuden kan man fra toppen kigge direkte ned i et ganske imponerende krater, og jeg ved ikke, om det var dette syn eller de kinesiske turisters klapsalver, der
fik mig til at cykle op syv gange.

Derfra videre til One Tree Hill og Cornwall Park, hvor jeg, igen med udsigt over skyline, hav og forstæder, nød en vegetarisk frokost med vind i håret og mindst 100 stirrende får. Her følte man sig langt fra en pulserende storby med 1,5 millioner inbyggere.

På vej tilbage til centrum og dets menneskemængder lagde jeg vejen forbi flere charmerende villakvaterer for tilsidst at ende i Newmarket; en charmerende bydel med designer-butikker uden navne som Luis Vitton eller Burberry, men hvor seje mennesker dasede rundt i vilde outfits, og hvor studerende tog sig en lur på græsset foran skaterparken. Udstyret med grøn cykelhjelm og stramme cykelshorts følte man sig temmelig malplaceret, men sådan må den besøgende af og til føle.
Selvom venstre-reglen tvang mig ud i dramatiske opbremsninger i et orkester af forskellige dyt, så anbefaler jeg klart at opleve New Zealands hovedstad på to hjul.

Og nu siddder vi så her og har kun en sidste aften tilbage. Jeg har set en plakat på vores hostel, der reklamerer med gratis pizza i baren kl. 19.30, og når mørket derefter får byen til at lyse op og blinke kraftigt, så spiller en amerikansk pianist op til drømme på et spillested længere henne ad gaden. Således flyver den sidste tid afsted, og så flyver vi straks til Fiji.
God weekend i DK.

/T-spotter